På årets sidste dag i 2008 blev det traditionsrige Champagneløb afviklet…..
I år var det spændende om Lars Bo Marcussen og Flemming Svenstrup kunne gentage de sidste to års sejre og dermed hjemføre ”the Trible”. Efter kort instruktion blev der sendt 8 hold afsted med 2 minutters mellemrum ud på et småkoldt cykelorienteringsløb. I år handlede alle spørgsmål ved posterne om sport. Så i bund og grund burde cykelryttere jo være vidende om svarene. Det skulle også vise sig at der var tæt kamp om placeringerne. Resultatet blev følgende:
1. Jesper Schack / Klaus Haaning 54 point
2. Michael Andersen / Stefan Thordarson 45 point
3. Rasmus K. Schmidt / Karsten Andersen 42 point
3. Morten Hugener Nielsen / Michael Hugener Nielsen 42 point
3. Anders Mortensen / Tonni Johannsen 42 point
3. Lars Bo Marcussen / Flemming Svenstrup 42 point
7. Erling Kristensen / Bjarne Stræde 39 point
8. Lasse Hansen / Torben Hansen 27 point
Som det kan ses, blev der ikke scoret ”the Trible” i år. Dette havde så mange årsager bl.a. at Lars Bo Marcussen og Flemming Svenstrup ikke ville køre sig helt ud, fordi de frygtede nytårsaften ville føles lige så lang som sidste år, og at der først skulle køres hårdt i februar……eller blev det rettet til januar? Måske virker vinderparrets sejr suveræn, men havde Michael Andersen og Stefan Thordarson haft mere fart på cyklen og ikke kommet 9 minutter for sent i mål og fået de deraf følgende strafpoint ville årets champagneløb være endt uafgjort. Måske sad søndagsturen til Højer og retur stadig i Stefans ben.
Efter resultatoplæsning blev der serveret risengrød og skålet i champagne inder andre alkoholiske drikkevarer kom på bordet. Herefter blev der drukket og hygget godt og grundigt (formandens beretning tog ikke al tiden i år) i 3-4 timer inden alle gik hjem til deres respektive familier.
Hermed siger Sønderborg Cyklæe Klub tak for i år til alle medlemmer og andre læsere med ønsket om et godt nytår.