Gendarmstiløbet

I hårdt vejr blev Gendarmstiløbet årgang 2011 afgjort…..

Med start fra 2-øren gik det over stok og sten i exstremt hårdt vejr med masser af vind og regn fra vest dejligt kombineret med kulde. Ruten var i år vendt således at asfaltstykket fra Dybbøl Banke til Marburgerbakken skulle køres i modvind. Dette var nok medvirkende til at løbet tidsmæssigt blev længere end normalt.

Damerne skulle køre 2 omgange mens herrene skulle gennemkøre ruten 3 gange. Fra Sønderborg Cykle Klub havde amalie Watt Sundstrup, Tom Bøttger og Karsten Andersen valgt at dyste om årets crosspokal.

Amalie Watt Sundstrup valgte at distancere hendes konkurrenter fra starten. Men på en nedkørsel tabte hun kæden. Så mens hun fik sorte fingre, kom en enkelt konkurrent op til hende. De deltes om føringerne, men konkurrenten fik lov til at køre forrest på Grønnekærvej i modvinden. Så efter en nedkørsel der blev efterfulgt af en stigning sad Amalie igen alene i front og kunne køre den sidste halve omgang alene til målet med et forspring på 1 minut og 20 sekunder og årets første sejr.

Inden starten var Tom bøttger nok større favorit end Karsten Andersen. Karsten Andersen forsøgte i begyndelsen at følge de forreste, men kunne hurtigt mærke han skulle køre sit eget løb i stedet. Tom Bøttger forsøgte at køre med i front, men hurtigt viste det sig at en vis Henrik Andersen fra MTB-Als var den stærkeste. Rygtet siger at Henrik Andersen på et tidspunkt var kørt væk i front lod sig falde tilbage til Tom Bøttgers gruppe bare for at sige: “Jeg skulle lige se hvordan I har det” inden har kørte væk i front igen. Med en magtdemonstration vandt Henrik Andersen med små 15 minutter ned til Tom Bøttger på andenpladsen.

Nu da Tom Bøttger ikke vandt MTB-løbet kan han i stedet glæde sig over han blev Årets crossrytter årgang 2011, da hans køretid pr. omgang var over 33% bedre end Amalies.