4 ryttere fra SCK deltog i det netop afsluttet Mallorca Challenge etappeløb…..
Tom Bøttger, Christian Hesthaven, Lars Bo Marcussen og Jesper Schack deltog i uge 41 i det såkaldte Challenge Mallorca løb.
Ugen består af 5 løb, 2 enkeltløb og et 3 etapersløb.
Det hele startede godt idet Tom klarede en flot 5. plads i H35 klassen i Coupa Europa løbet. Løbet blev afviklet i dejligt vejr om formiddagen.
Da det blev H40 klassens tur havde vejret skiftet fra dejligt solskin til meget regn. Og allerede efter 8 km røg Jesper i astfalten og 4 km senere var det Lars Bos tur. Christian blev fanget bag styrtene og måtte udgå.
Næste løb i rækken var Trofeo Palma Nova, et meget kuperet bjergløb. Allerede inden starten var det Toms tur til at smage astfalten og dette gentog han i løbet. Dette til trods blev han nr. 24 mens de 3 øvrige faldt for tidsgrænsen.
Det 3. løb var et 3 etapers løb og første etape var en kuperet rute (dog uden rigtige bjerge) og igen kørte Tom et godt løb og blev nr. 38. Igen udgik de 3 øvrige SCK’ere.
2. etape var kongeetapen med en kategori 1 stigning. Denne gang komme alle 4 SCK’ere igennem. Tom blev nr. 57, Lars Bo nr. 93, Jesper nr. 95 og Christian nr. 99.
Sidste etape var igen en dramatisk affære på en kuperet rute. Efter ca. 40 km var der et massestyrt med ca. 40 ryttere deriblandt Tom som desværre var så hårdt medtaget at han måtte en tur på hospitalet for at blive tjekket for diverse brud, heldigvis kunne kan udskives uden andre mén end hudafskrabninger og blå mærker. Mens Lars Bo og Jesper ydede hjælp til Tom og derfor måtte udgå lykkes det Christian at gennemføre som nr. 67.