Lørdag d. 16. juni kl. 19:00 mødte 4 drenge- og 3 seniorryttere op ved klubhuset for at køre Lillebælt rundt – i mørke. Hvorfor så i mørke? Jo, drengerytterne ville have mest mulig udfordring, og det får man jo i mørket; det er sværere at se, det er koldere og så er der udfordringen i at overvinde trætheden. Bevæbnet med en masse lygter, godt med gå-på-mod og et serviceteam bestående af duoen Mads Tækker og Brian Lausen begav rytterne sig mod den sene færgeafgang fra Fynshav til Bøjden. Ved færgen ønskede Nicolai Bøttger resten af rytterne en videre god tur, hvorefter de resterende seks ryttere plus servicebil tog med ”denne sidste færgeovergang…. – i dag”, som det lød over højttalerne.
Efter et hurtigt stop ved færgehavnen på Fyn gik turen videre på Fyn. Det første stykke frem til den første depotpause kort efter Krengerup (mellem Glamsbjerg og Aarup) foregik endnu med dagslys, men herfra måtte lygterne i brug. For Jacob Stollig kom også noget andet i brug, nemlig hans ’røvcreme’, som han med stor begejstring fik brugt masser af i løbet af hele turen. Der blev spist boller og frugt, hvorefter turen gik videre i mørket frem til næste depotstop i Middelfart kort før Lillebæltsbroen. Her blev hovedmåltidet, sandwiches, spist.
Ved stoppet i Middelfart var det blevet lidt køligere, 13 grader, så det var tid til at få lidt mere tøj på. Ellers var vejret hele natten flot og tørt med kun en lille smule vind. Vejene var ligeledes tørre.
Fra stoppet i Middelfart gik turen videre over Lillebæltsbroen, gennem Kolding, til næste stop i Hejlsminde. Undervejs på denne strækning blev de største bakker forceret, og det lykkedes såmænd også at køre forkert ved Kolding, så rytterne fik en ekstra, større bakke med i pakken. Ligeledes hoppede et par kæder af, og et par punkteringer blev det også til. I billygternes skær blev slangerne dog hurtigt skiftet, og så kunne turen ellers gå videre i samme, nogenlunde konstante tempo frem til Hejlsminde. Her var det til Rasmus Tækkers store glæde blevet tid til at spise kagen (og til Jacobs store glæde tid til at smøre endnu mere ’røvcreme’ på).
Det næste stykke vej frem til næste stop forløb forholdsvis glat. Der måtte dog et ekstra stop til i Haderslev by, da Jørns baghjul drillede lidt efter hans punktering. Med lidt hjælp fra Tom og en smule vold blev det fikset, og turen gik videre mod Genner Bugt, hvor det efter at have forceret bakken på Sønder Havvej atter var tid til en kort depotpause, hvor det sidste blev spist. Her var det også blevet så lyst, at lygterne efterhånden kunne slukkes igen og det smukke landskab nydes i skæret af det gryende dagslys.
Turen fra Genner til Sønderborg var uden pauser, men dog fornemmedes en begyndende træthed. En træthed, som ellers havde været svær at spore indtil da! På det tidspunkt havde kilometertælleren imidlertid også passeret 200 km, så kombineret med den manglende søvn var det måske heller ikke så underligt. Alligevel blev de sidste kilometer frem til endemålet ved Rema 1000 i Sønderborg (på Dybbøl-siden) trampet i pedalerne i godt humør og uden vrøvl, måske hjulpet godt på vej af det flotte landskab i solopgangen. Med stor tilfredshed blev målet nået, og alle drog igen hvert til sit. Nogen med planer om den store gang morgenmad med blødkogte æg, andre med søvn i tankerne.
Der er ingen tvivl om, at det er en præstation, som især drengerytterne kan være stolte over at have gennemført – og hvem ved, måske turen gentages igen til næste år?
