Jørn Nielsens mål inden løbet i Randers idag, var podiet eller ingenting, idet ruten skulle passe Jørn Nielsen godt. Et løb over 68 kilometer på en kuperet rute i tørt og køligt vejr og svag vind. . Da Jørn Nielsens sprinterevner ikke rækker til en podieplaceringer når feltet kommer samlet hjem, betød det at Jørn Nielsen skulle satse på udbrud i en mindre gruppe.
På de første tre omgange kørte Jørn Nielsen derfor med i de fleste af de udbrudsforsøg der fandt sted. Men ingen forsøg fik et afgørende hul til feltet. Da feltet kørte ud på fjerde og sidste omgang blev der etableret et seriøst fire mands udbrud, som Jørn Nielsen desværre ikke var en del af. Jørn Nielsen fandt derfor sammen med 3-4 tonsere for at lukke hullet. Dette lykkedes dog først da Lars-Bo Marcussen trådte i karakter i bunden af rutens værste bakke og med et stærkt ryk fik samlet tropperne igen.
10 kilometer før mål kørte Hans Helleshøj Buch fra Århus væk fra feltet, hvor Jørn Nielsen rykker efter. Hullet bliver skabt og kort efter kommer Laurits Thorning Jakobsen også fra Aarhus op til udbryderne. Så Jørn Nielsen ender som bøffen i en sandwich og i det taktiske spil ryger Jørn Nielsen af med 1000 meter til mål. Her rammes Jørn Nielsen så af den megen aktivitet på de første omgange og benene er stive. Så det ender i en kamp om at holde feltet væk. Dette lykkedes selvom feltet kun er 5-10 meter væk de sidste 150 meter (måske med hjælp fra venner i feltet).