Spændende champagneløb

Årets sidste løb for rytterne i Sønderborg Cykle Klub blev et spændende champagneløb. Cykelorienteringsløbet blev kørt på en ca. 30 km. lang rute for dem som nåede alle poster.

Selv efter løbet blev der kæmpet om pokalen
Selv efter løbet blev der kæmpet om pokalen

I år var der så afmærket en ekstra post, som man fik en henvisning til hvis man nåede den post der lå længst væk fra klubhuset. Parret Tonni Johannsen og Thomas Jepsen havde dog så travlt at de ikke nåede at se henvisningen til den post der lå 75 meter fra klubhuset. Dette var dog så ikke dagens eneste pinlighed fra deres side. Fremover forventes det ikke at en ejendomsmægler og snedker kender formlen til udregning at arealet af en cirkel. Men de ved formentlig hvordan arealet af en trekant udregnes.

Rasmus Tækker og Jacob Paulsen valgte så at bruge dagen på at lede efter en post der var blevet slettet på Kær halvø. Det er selvfølgelig også en måde at få frisk luft på.

Efter løbet blev vinderne udråbt. I år var det så første gang at 2 par måtte dele førstepladsen, idet begge par havde fundet lige mange poster, svaret lige meget rigtigt og brugt samme tid målt på minutter (begge i mål 2 min før tiden). Fremover må der så ske en prioritering af sværhedsgraden af spørgsmålene til at samme situation ikke opstår igen, idet det vil være for usikkert at måle i sekunder.

1. Adele Stead / Jesper Schack / Klaus Haaning: 10 poster, 7 rigtige svar, 51 point
1. Tonni Johannsen / Thomas Jepsen: 10 poster, 7 rigtige svar, 51 point
3. Mads Vestergaard / Lukas Dahl Lausen: 5 poster, 2 rigtige svar, 25 alderspoint, 46 point
4. Rasmus Kolmos Schmidt / Karsten Andersen: 9 poster, 6 rigtige svar, 45 point
5. Victor Baun og Kasper Pedersen: 3 poster, 3 rigtige svar, 25 alderspoint, 43 point
6. Simon Madsen / Jørn Nielsen: 8 poster, 4 rigtige svar, 36 point
7. Rasmus Tækker/ Jacob Paulsen: 1 post, 1 rigtigt svar, 25 alderspoint, 31 point

Afslutningsvis blev der skålet i champagne og andet godt, mens maverne blev fyldt af tilbehør med lidt flute til. Højbelagt blev madderne ihvertfald.


Herunder vises spørgsmålene og svarene ved de enkelte poster:

1. Hvad hed den konge som blev holdt fanget på Sønderborg slot og angiveligt sled en rille i et bord ved at gå rundt om bordet dagen lang.

a. Christian d.2 b. Christian d.4 c. Christian d. 8. d. Christian d.10

SVAR: a – Christian d. 2:
http://www.museum-sonderjylland.dk/siderne/museerne/sonderborg-slot/03a3-christian-2.html

2. De fleste som har spillet håndbold kender det gule og røde kort. Nu er der kommet et nyt kort , hvis man laver en forseelse– hvilke farve har det?

a. Grønt b. Blåt. c. Sort d. hvidt

SVAR: b – blåt
http://www.dr.dk/sporten/haandbold/her-er-de-nye-regler-som-gaelder-alle-haandboldkampe

3. Hvilken formel skal man bruge for at beregne arealet af en cirkel?

a: A= 2⋅r⋅π b: A= 1/2⋅h⋅grundlinie c :A= r2⋅π d :=2⋅r2⋅π

SVAR: c – A= r2⋅π
http://www.formel-samling.dk/matematik/19-geometri/38-cirkel-formler

4. Team Rynkeby har i mange år været en magtfaktor i dansk cykelsport og nu også i Sønderborg. Hvilket år cyklede Team Rynkeby for første gang til Paris?

a. 1994 b. 1998 c. 2002 d. 2006

SVAR: C – 2002
http://www.team-rynkeby.dk/team-rynkeby/team-rynkebys-historie.aspx

5. De fleste børn og voksne kender historien om Karius og baktus – hvor mange mælketænderer får man normalt i munden?

a. 15 b. 20. C. 25 d. 30

SVAR: b – 20 tænder.
http://www.dinmund.dk/livsfaser/maelketaender/

6. Hvad hedder den kvindelige danske svømmer som vandt OL guld?

a. Camilla Blume b. Julie Blume c. Charlotte Blume d. Pernille Blume

SVAR: d – Pernille
http://sport.tv2.dk/svoemning/2016-08-14-se-guldfinalen-her-vinder-pernille-blume-ol-guld

7. Da Peter Sagan blev spurgt om han er cyklingens svar på den karimatiske og verdens berømte fodboldspiller Zlatan Ibrahimović, så svarede Sagan: ”Hvem er Zlatan?”. Hvilken klub har Zlatan IKKE spillet i?

a. Roma b. Ajax c. Barcalona d. Juventus

SVAR: a – Roma
https://da.wikipedia.org/wiki/Zlatan_Ibrahimovi%C4%87

8. Hvilket år blev Matti Brechel dansk mester i landevejscykling i de smukke omgivelser omkring Sønderborg og Dybøl Møller?

a. 2007 b. 2009 c. 2011 d. 2013

Svar: B – 2009
http://sport.tv2.dk/2009-06-28-matti-breschel-ny-dansk-mester

9. Hvilket år vandt Emmelie de Forest det internationale Melodi grand prix for Danmark?

a. 2003 b. 2007 c. 2011 d. 2013

SVAR: d – 2013
https://da.wikipedia.org/wiki/Emmelie_de_Forest

10. Hvad hedder Lynet McQueens bedste ven?

a. Gumle b. Bimle c. Bamle d. Bumle

SVAR: d Bumle
http://www.kino.dk/nyheder/2011/08/biler-2-guide-til-karaktererne-del-3

11. Hvad er vægten på den nye Iphone 7 – IKKE at forveksle med Iphone 7 Plus!!

a. 138 gram b. 113 gram c. 143 gram d. 193 gram

SVAR: a 138 gram.
http://www.apple.com/dk/iphone-7/specs/