Torsdag den 10 august afviklede Sønderborg Cykle Klub årets andet talentløb under aktiviteten: Aktiv sommerferie.
Igen blev der kørt på den lille rundstrækning ved Løkkegård, hvor spejderne har efterladt lidt spor. Ruten kunne dog fint bruges, og tilskuerfaciliteterne var blevet forbedret.
Til løbet var mødt to talenter frem, som kørte et omnium over fem afdelinger. En omgang på tid blev vundet af Frerk Gischler foran Kewin Mehlberg. Handicapløbet vandt Kewin så foran Frerk. Kewin vandt så også sprint-afdelingen. Longest lap blev tilgengæld vundet af Frerk. Efter 4 afdelinger var pointstillingen således helt lige inden det afsluttende linieløb, som bestod af 5 runder op den 600 meter lange rute. Starten gik og Frerk et forspring allerede på første omgang, og det lykkedes Frerk at holde forspringet foran en hårdt kæmpende Kewin. Samlet vinder blev derfor Frerk Gischler foran Kewin Mehlberg.