Kom og byd Tour de France velkommen

Cykelentusiasterne kan godt begynde at glæde sig. Sønderborg bliver i 2021 målby for tredje etape af verdens mest kendte cykelløb, Tour de France. Men allerede nu kan du være med til at fejre, at Touren kommer. Mød op ved Sønderborg Slot i morgen kl. 13.30. Kom i god tid.

I anledning af offentliggørelsen holdes der i dag og i morgen pressemøder i de fem løbsbyer. I Sønderborg vil vi gerne vise opbakningen, og derfor inviterer Sønderborg Kommune alle interesserede til at komme til Sønderborg Slot i morgen (fredag) klokken 13.30 til 14.30 og byde løbsdirektøren og den øvrige delegation velkommen. Der bliver mulighed for at følge pressemødet på storskærm i slotsgården, og kommunen er vært ved en kop kaffe og en fastelavnsbolle.

Medbring gerne danske og franske flag, en cykel, cykelhjelm og andre rekvisitter der symboliserer Danmark som cykelnation.

Kom gerne til bens eller på cykel. Det vil være svært at finde parkeringsmulighed.

At Touren kommer til Danmark er resultatet af års forarbejde. Lad os fejre, at det lykkedes, og at vi sommeren 2021 får en kæmpeevent til Sønderborg. Vi ses.

Præsentationsvideo