Handy Print løbet i Skive fik en dramatisk afslutning i H40-klassen…..
Da løbet gik ud på sidste omgang var det meget sandsynligt at hovedfeltet ville indhente de sidste udbrydere. Jens Lausten Hansen foreslog overfor Lars Bo Marcussen derfor om han skulle holde feltet samlet til det teknisk svære opløb, så Lars Bo Marcussen kunne spurte om sejren. God ide synes Lars Bo Marcussen hvorefter han så også lide ”dikterede” at han skulle holdes fremme i spurten. Med 5 kilometer igen satte Jens Lausten Hansen sig så frem forrest og holdt en konstant fart på 44 km/t hvilket gjorde at evt. udbrud kom til at virke lidt halvhjertede og sidste udbrudsforsøg var helt hentet på den 400 meter lange opløbsstrækning. Med 300 meter igen blev spurten åbnet og Lars Bo Marcussen lå perfekt til at vinde. Desværre ville en konkurrent det anderledes og holdt ikke hans bane hvorved Lars Bo Marcussen kom op og ride på rytterens baghjul. Resultatet blev at Lars Bo Marcussen fløj af cyklen med armene hævet over hovedet i ægte sejrsgestus mens hans røv landede direkte på asfalten. Siddende kurede Lars Bo Marcussen hen ad asfalten uden dog at blive ramt af andre ryttere. Lars Bo Marcussen kunne herefter berette at en røv bliver noget varm når røvens gnidningsmodstand mod asfalten skal stoppe en person fra omkring 45 km/t. Hvordan røven så ud bagefter er der ingen grund til at berette detaljeret om. Men den er nok øm i mange dage.
Spurtens lettere tumult gjorde at Jens Lausten Hansen fik en 4. plads. Yderligere beretning vil senere kunne læses under løbsreferater.