Med succes deltog Sønderborg Cykle Klub i løbet i Haderslev…..
I D-klassen kørte Patrick L. von Wildenrath hans første præmie og sejr hjem efter 85 kilometer cykelløb. Sejren blev grundlagt på løbets sidste bakken kort efter Hoptrup. De sidste 4 kilometer af løbet blev dermed nervepirrende idet forspringet i mål var på 2 sekunder.
I H40-klassen var der så 5 deltagere fra klubben til start. Dette resulterede så i 2 præmier til hhv. Jens Lausten Hansen og Lutz Schröder. Disse præmier blev grundlagt med 40 kilometer til mål, hvor Jens Lausten Hansen holdt et så højt tempo ud af Genner at feltet blev splittet i flere grupper. Frontgruppen kom til at estå af 11 ryttere her i blandt også Lutz Schröder. På bakken efter Hoptrup med 32 kilometer til mål angreb Jens Lausten Hansen igen og kom til at sidde med 2 andre ryttere ud på løbets sidste omgang. På Kalvø Vig bakken med 16 kilometer til mål holdt Jens Lausten Hansen så igen hans eget tempo og fik et stort forspring til konkurrenterne. Dette tempo blev så holdt til mål hvor forspringet var blevet øget til 2 minutter. Lutz Schröder holdt sig til hans gruppe og kom i mål på en samlet 6. plads.