Nu fulgte en årrække hvor man kunne mærke, at tilgangen af nye medlemmer var stagnerende, ja nærmest aftagende. Danmarks Cykle Union var også på udkig efter noget, der kunne vende denne situation. DCU fik kontakt til ”Faxe Bryggeriet”, og her aftaltes et samarbejde af et landsomfattende propaganda-arrangement. Det skulle løbe af stablen i maj måned 1976. På det kommende årsmøder i distrikterne ville klubberne både i tale og på tryk, blive orienteret om dette interessante arrangement. I korte træk gik det ud på at ”Faxe Bryggeriet” havde en fanklub ved navn ”Rallyklubben”, som havde 55.000 medlemmer. For at aktivere dem, havde man sammen med DCU planlagt et landsomfattende cykelløb på 7 km. Alle der ønskede at deltage kunne være med. Man anså det for givet, at alle landets cykleklubber ville deltage. Det var meningen, at der kørtes i 3 aldersklasser, hvor de 3 bedste fra hvert hold gik videre til en distriktsfinale, hvorfra de 3 bedste igen gik videre til en festlig landsfinale.
I 1970 lykkedes det atter, at få en sponsor til vort årlige åbne løb. Det var ejeren af Behn’s Kaffe H. E. Blankschøn, vi fik en aftale med.
Den årlige cyklematch mellem Fyns Cykle Ring og de Sønderjyske klubber går i stå. Vel nærmest på grund af at det bliver mere og mere vanskeligt at finde en løbsdato, der kan passe alle. Helt fra starten af kørte vi denne match Kr. Himmelfartsdag. Alle vore interne løb afholdes efter planen, ligesom der ved det omtalte ”Faxe-løb” var god tilslutning, og nye medlemmer kom med i klubben: Nye ryttere er: Michael Andersen, Andres Hvalsøe, Niels Bo Vinther, Kennet Emmler, Niels Hymøller, Lars-Bo Marcussen, Morten Junker, Bent Iversen sen., Henrik Olesen, Jørn Nielsen, Ken Hultgreen, Camilla Andersen, Arne Brændmose Jensen og Claus Jørgensen.
Det blev også vedtaget, at få udgivet et klubblad, og hvis det var muligt så allerede i 1979. Det blev derfor en genopståen, idet vi i en årrække forud udgav et klubblad, der også dengang hed SCK-NYT. Bladet havde dog ikke de dimensioner som bladet fik senere. Det var kun ment som et meddelelsesorgan af intern betydning og uden annoncer. Skrift og tryk var lagt i hænderne på Karl Chr. Oehlers og Jørgen Rudolf Hansen som hjemmearbejde.
I denne periode blev der også indledt et samarbejde mellem de Syd- og Sønderjyske klubber på den måde, at man kørte et fælles indledningsløb og senere på sæsonen gjaldt det de Syd- og Sønderjyske Mesterskaber. De deltagende klubber var: Vejen Bicykle Klub, Speed Haderslev (nu Haderslev CK 75), Tønder Amatør Cykle-Ring, Rødekro Cykle Club, Bov Cykle Klub og Sønderborg Cykle Klub. Samarbejdet er stadig aktuelt, ja endda udvidet med Kolding Bicykle Klub, Esbjerg Cykle Ring Sport af 1919, Agerskov CK af 1991 og Varde Cykleklub. Efter at SCK havde afviklet de Jyske Mesterskaber i 1977 (alle klasser), der samtidig var et farvel til 7 års ”Behn’s Kaffeløb” og et goddag til 7 års ”Mika Favør-løb”. Samtidig blev der indledt et arrangementssamarbejde mellem Bov Cykle Klub og SCK, idet vi fra sæson 1978 til 1994?? Afviklede vore løb som et dobbeltarrangement, med lørdagen til SCK og søndagen til Bov. Denne ordning resulterede i en enorm fremgang af deltagere i de forskellige klasser, til glæde for begge klubbers kasserer. Dette kan sikkert skyldes at dette dobbeltarrangement foregik sidst på sæsonen. Dette gjorde, at mange klubbers medlemmer, far og mor, koner eller kærester samt søskende m.m. tager denne tur som en hel familieudflugt. Først får man det alvorlige overstået, siden kendskab og venskab udbygget, og inden hjemrejsen et lille smut over grænsen.
I disse år blev deltagerrekorden slået flere gange, og var indtil 1989 var rekorden ca. 650 ryttere.
”Faxe-løbene” blev nu afløst af et cykeltalentløb med dagbladet ”Vestkysten” som sponser. Rødekro Cykle Club’s formand Ejnar Th. Petersen var den drivende kraft, idet der med hans oplæg blev de Syd- og Sønderjyske klubber der skulle afvikle hver deres indledende løb og derpå sende de 3 bedste i hver klasse til en afsluttende finale i Rødekro. Med disse talentløb er der efterhånden en del unge mennesker, der har begyndt deres cyklesportskarriere her.
Ved årsskiftet 1978/1979 kunne man konstatere, at det var lykkedes bestyrelsen at få en sponsoraftale med ”Sparekassen Bikuben” på plads om en reklame på cykeltrøjerne. Hvorved man fik en gul iøjnefaldende farve (Bikubens farve). Det første nummer af det nye SCK-NYT kom på gaden. Sponsoraftalen med ”Bikuben” synes vi var enestående. At få sådan en aftale var et skub i den rigtige retning. Især når vi tager klubbens størrelse i betragtning. Vi i SCK har i øvrigt altid haft den indstilling, at alle ryttere uanset klasse og evne skulle behandles ens.
Efter invitation fra Bikuben blev årets afslutningsfest afviklet i Bikubens lokaler, hvor 51 personer fik en hyggelig aften. Der indledes med et lottospil. Efter spisningen blev årets præmier og pokaler uddelt. Der blev også udelt et par hædersbevisninger i form af et sølvkrus til to afgående bestyrelsesmedlemmer, nemlig Chr. Hansen og Chr. Holm, der i henholdsvis 25 og 26 år havde været med til at lede klubben. I 1953 blev de sammen med Jørgen Rudolf Hansen og Karl Chr. Oehlers indvalgt i en helt ny bestyrelse.