Af: Michael Størtzer (SCK-Nyt 2/1994).
Jeg har haft fornøjelsen at træne sammen med licensrytterne et par gange. Det er altid den samme tur. Men indtil nu har det bestemt ikke været kedeligt, tværtimod. Og ud over det sociale aspekt i at køre flere sammen, bryder det også den monotoni og ensformige rytme man selv har anskaffet ved at køre alene.
Man mødes ved Citroén kl. 17.00 mandag, tirsdag og torsdag. Når alle er samlet, sætter gruppen sig langsomt i bevægelse østpå ad Nørrekobbel. Lige over krydset ved A-Z ad Stenager. Vi kører to og to, drejer til højre ad Agtoftvej ud mod Augustenborg Landevej. Tempoet overstiger ikke 25 km/t og der passes godt på, når feltet skal krydse landevejen. Videre går det ud til Spang Vade og Vollerup, hvor der drejes mod højre mod Huholt. Folk kører og småsnakker og tempoet er stadig lavt. Det er måske sneget sig op på 27-28 km/t. Der er dog ingen grund til at køre nogle skift, for alle følger ubesværet med. Ved Sønder Landevej drejes til venstre mod Høruphav, hvor vi møder vores træner, Lars Bo Marcussen, på bakken ned mod byen. Det er dog kun om tirsdagen. Vi fortsætter lige igennem Høruphav og drejer til højre mod Skovby oppe på landevejen.
Nu stiger tempoet gradvist. Først 30 km/t. Så 35 km/t. Selvfølgelig vind og vejr taget i betragtning. Vi begynder at skiftes til at sidde i front, men stadig to og to. Mellem Mintebjerg og Vibøge køres der godt til. 37-38 km/t. Man begynder at få sved på panden, og man er blevet godt varm. Det skulle man helst også være, for ved Vibøge drejes til venstre, og så gælder det bare om at komme først til Lysabild byskilt. Her giver man bare alt hvad man har i sig.
I Lysabild samles gruppen igen. De første triller igennem byen, først til venstre ad hovedvejen, og umiddelbart efter til højre mod Lysabildskov. Farten er lige over 20 km/t, for de langsommste skal have en chance for at komme op igen, og ligeledes have en pause til at få pusten igen. Inden bygrænsen østover, drejes det mod Sarup, og her starter forøgelsen af tempoet igen. Vi når gerne at køre lidt vifteformation før nervøsiteten er så stor, at de første ”stikker”. Igen går den vilde jagt med tungen hængende ud af halsen. I Sarup drejes til venstre mod Lille Mommark. Stadigvæk på fuld knald. I Lille Mommark drejes til højre op ad bakken, hvor spurten først slutter på toppen ved vigepligtskiltet. En lang, lang og sej spurt, som ofte udvikler sig til en enkeltstart for dem som ikke kan hænge på. På toppen svinges til højre mod Mommark, og umiddelbart igen til venstre mod Fynshav. Det er en lang lige landevej hele vejen. Husk der trilles for at få samlet bagtroppen. Det er også vigtigt at de får deres pause til at komme til kræfter i. Hvis man har et problem med cyklen, bor cykelhandler Anders Bengtson på Galgebjerg 1B. Adressen er praktisk taget lige der hvor spurten slutter, og han har hjulpet flere af rytterne med akute problemer.
Efter at vi har pustet ud og fået lidt at drikke, sættes farten gradvist op igen ud mod Fynshav. Det plejer at være et godt sted at træne lidt taktik og vifte. Lars Bo er fyldt med gode råd. Det går langsomt, men sikkert, hurtigere og hurtigere. De sidste 4 km før Fynshav byskilt køres der reelt cykelløb. Atter jagter man hinanden og det eftertragtede byskilt. Her kan man sættes med flere minutter, hvis man hører til dem der er knap så hurtige. De bedste kan tage trekantturentil venstre op ad bakken før hovedvejen mellem Sønderborg og Fynshav, mens de venter på de langsomste. Man samles igen ude på den store landevej, og Lars Bo uddeler ros og opmundring til de forskellige ryttere.
Hvis de seje ikke er kommet tilbage fra trekantturen, kan Lars Bo godt finde på at sende de andre afsted mod Elstrup, således at der skabes et regulært forfølgelsesløb. Andre gange cykler vi samlet derudad, men ikke senere end Helved er der fuld fart på igen. Den 4. spurt er i fuld gang, da den slutter først i Elstrup ved busstoppestedet, skrådt overfor møllen. Her er der ofte markant modvind, og på det sidste stykke er der en stigning, så den føles temmelig sej. Trætheden er også begyndt at melde sig hos de fleste. Efter Elstrup har alle brug for en ”slapper”, og det er normalt, at de hurtigste fortsætter ligeud mod Guderup, hvor de drejer til højre første gang. Igen til højre for enden af vejen, hvor man cyklet tilbage mod Elstrup. Altså endnu en lille trekantbane, hvor gruppen samles. De langsomste cykler naturligvis til højre i krydset efter Elstrup, for at køre de andre i møde.
Feltet tramper nu sydover mod Hundslev og Notmark. Dem der har spist Ota solgryn til morgenmad kører spurt ved alle byskilte, mens andre bare gør sit for at følge med. Karakteristisk for spurterne nu er, de er ikke ret lange, højst 300 meter. Ellers er hastighedennu nede på 25 km/t, og man skiftes lidt til at tage føringer. Der småsnakkes igen, velvidende at de lange, hårde spurter er overstået. Når man kommer op til landevejen igen mellem Sønderborg og Fynshav, drejes til venstre mod Fynshav, for straks efter at svinge til højre mod Asserballe. Der fortsættes ad vejen helt til Tandslet. Der er skilte nok til 4-5 korte spurter, så helt afslapning er det ikke endnu.
I Tandslet svinger vi hjemover mod Kirke Hørup. Ved Majbøl træder de gode en spurt, ofte ganske lang. Cirka 1 km. Det er vigtigt at samles straks igen, for ganske kort efter drejer feltet til højre, ned mod Kirke Hørup, og her kører alle mand dagens sidste spurt til buskiltet. Hvis Lars Bo er med, står han af her. Vi andre cykler igennem Kirke Hørup, og drejer til venstre mod Høruphav. Nu er resten af turen i afrulningstempo. Der er ikke flere temposkift. I Høruphav sætter vi retning mod Sønderborg ad Sønder Landevej. Forbi Klinting og Sønderskoven.
Efterhånden opløses feltet på turen gennem byen. Folk taler om brusebade og lune frikadeller. Alt efter hvor man bor, er turen mellem 60 og 70 kilometer. Man føler sig mørbanket, men ikke ubehagelig. Faktisk er man klar til at tage turen en gang til efter en god nats søvn.
Efterskrift
Jeg er glad for, at de unge knægte og Tine Ternstrøm gider at have en motionist med på deres træningsture. Der er så godt som altid mig der runder feltet af. Jeg synes selv, at jeg får en masse ud af at være med. Det bryder det ensomme pace, jeg altid cykler i. Som motionist er man god til at cykle langt, men cyklen kender kun en hastighed. Desuden øges koncentrationen, og man lærer temposkift og at sidde i et felt. Sluttelig er det også hyggeligt at følges med andre. Det er rart at få sludret om dagens begivenheder. Jeg håber meget det bliver nogle flere gode træningsaftener.