Hvor tager man hen når man pludselig har en uge fri midt i juli? Mange cykelentusiaster ville nok sige, at man kan tage afsted mod Frankrig for at følge Tour de France. Denne idé fik Sønderborg Cykle Klubs tidligere rytter Simon Petersen også, men da Tour de France feltet på dette tidspunkt befandt sig i Pyrenæerne, faldt valget, i samråd med Jens Lausten Hansen, på en træningslejr i Tjekkiet.
Video fra turen:
Valg af by blev en mindre ved navn, Janské Lázně, da vi her kunne få en 75 m2 lejlighed i en uge for under 3000 kr. Byen ligger tæt på en nationalpark i de såkaldte Krkonošebjerge og det burde jo kunne danne grobund for en del bjerg/bakke-kørsel. De fleste ruter blev fundet på www.ridewithgps.com og www.gpsies.com .
Så det var med spænding i maven at rytterne Simon Petersen, Patrick Wildenradt, Kasper Thomsen (ven af Patrick Wildenradt og rytter fra Rønde/Ordrup) og Jens Lausten Hansen kørte fra Sønderborg ved midnat, natten mellem fredag og lørdag den 11. juli.
Efter en nat på motorvejen gennem Tyskland uden nærmest at møde en bil blev Polen decideret ramt. En såkaldt motorvej/motortrafikvej ved indgangen til Polen var i så ringe forfatning at de første 50 km tog tæt på en time at komme igennem. Godt ”gennembanket” nåede rytterne så frem til slutdestinationen tæt på middag.
Dag 1. (http://ridewithgps.com/routes/8114489)
Efter indtjekning hos et venligt værtspar, som dog ikke var så meget for at tale engelsk, var rytterne hurtigt klar til at komme ud på den første træningstur på 80 km. Efter kort tid blev der dog kørt forkert (sikkert fordi blikket blev rettet mod en pige på toppen af en bakke, hvor der skulle være drejet til venstre), så ruten blev afkortet til 60 km. Men ellers en behagelig tur med en enkelt stigning, som viste lidt om hvad der ventede den kommende uge.
Dag 2. (http://ridewithgps.com/routes/8114045)
Om mandagen blev en flad rute (121,5 km, 1641 højdemeter) valgt, fordi vejret var skyet med småregn. Så der var ingen grund til at køre op i skyerne, selvom det ville have været smartere at have en flad rute i baghånden efterhånden som trætheden ville melde sig senere på ugen. Turen gik først gennem et bjergpas som danner grænsen mellem Tjekkiet og Polen. Behagelig optur idet stigningsprocenten lå mellem 3-5%. Denne stigning ville så blive kørt en del gange de kommende dage fra begge retninger. Selve turen gennem Polen var så flad, men turen tilbage mod Tjekkiet var så en stor oplevelse.
Den valgte rute førte os igennem et landområde gik via en lukket grænseovergang. Så vejene dertil var i utrolig ringe tilstand med flere huller i asfalten end asfalt. De huse og personer der blev passeret tyede på at verdenen var gået fuldstændig i stå for mange år siden (nok sammen med murens fald). Børn sad på kanten af en veranda og kiggede tomt ud i luften. Da vejen så blev til grusvej, ved et hus, var polakkerne ikke meget for at svare på om dette var vejen tilbage til Tjekkiet. Det var det og grusvejen var bedre at køre på end vejen dertil. Så om aftenen blev der snakket om denne oplevelse.
Dag 3. (http://ridewithgps.com/routes/8116844)
Tirsdag var vejret stadig med lette byger, men det var blevet lunere, så turen gik rundt om bjergkæden. Igen gik turen over samme pas som dagen før. I Polen kom rytterne igennem en by der åbenbart levede af Lego. Der var Lego-figurer overalt, samt et Lego-museum og butikker der kun handlede med Lego. At der så samtidig var mange turister i byen gjorde jo ikke vores nationalstolthed mindre. Så var det mere overkommeligt at komme opad den stejle stigning byen bød på samt de efterfølgende 15 km opad som igen dannede grænsen til Tjekkiet. Vel ankommet til Tjekkiet blev der spist frokost ved et supermarked.
Alle dage spise rytterne ved supermarkeder for at holde omkostningerne nede. Herefter gik det nedad og resten af turen blev kørt på kanten af bjergkæden.
Dag 4. (http://ridewithgps.com/routes/8112757)
Onsdag og halvvejs gennem programmet. Her valgte Simon at tage en fridag, mens Kasper hellere ville nøjes med 50 kilometer flad kørsel alene. Patrick og Jens tog derimod en tur op i nationalparken efter en tur først gennem Polen. Faktisk var ruten meget nær en motionsløbsrute som køres hvert år i området. Ruteprofilen viste nogle gode stigningsprocenter, men kunne det nu passe. Det gjorde de nu meget godt idet cykelcomputeren et sted viste en stigning på 25%. Her kunne det mærkes at man lige havde drukket en liter Cola kort forinden. Men ellers en smuk tur på relativt gode veje (kun et kortere stykke foregik på jordveje i nationalparken).
Dag 5. (http://ridewithgps.com/routes/8113713)
Torsdag blev der valgt at køre en kort men hård tur (115 km med små 4.000 højdemeter). Da vejene var fugtige om formiddagen blev starten udskudt til kl. 12.00. Der skulle jo ikke køres så langt i dag. Men på de 2 første stigninger gik der helt ged i den. Efter 2,5 time var der blevet kørt 1,25 time effektivt. Først var der ventetid på toppen af bjergene, derefter på nedkørslerne. Indimellem havde der også været en punktering, samt kørsel på tung jord/grusvej. Da rytterne nåede Pec pod Snezkou efter 27 kilometer valgte de at dele sig op. Kasper ville hellere spole nogle hurtige kilometer af frem for højdemeter og Patrick valgte at følge ham. Simon og Jens fulgte ruten og kørte nogle højdemeter. Det endte med at Kasper og Patrick nærmest kørte gårsdagens rute den modsatte vej rundt.
Simon og Jens kom ud på et eventyr, der både var smuk, men også utrolig hård. Tilsidst var de ligeglade med hvad de blev udsat for. Stigningen fra km 32 til km 38 var bare hård. Strækningen fra km 45 til 55 var utrolig smuk. Strækningen fra km 57 til km 59 var latterlig stejl således at man kørte med kadencer helt ned på 24 (altså med en pedalomdrejning ca. hvert andet sekund) og en hastighed på 6-7 km/t. Men sådan er det når stigningsprocenten ligger konstant omkring de 18% og man køre med lidt for høj gearing. En gearing 39/25 var nok for høj til alm trænede, så en mindste gearing på 34/28 kan nok anbefales.
Herefter gik det så tilbage til Pec pod Snezkou og Simon og Jens troede det værste var overstået efter 74 km. For alle højdemeterne ville jo være overstået efter ca. 80 km. De havde dog lige overset at turens tag på ca 1.500 meter stadig ventede forude. Efter 7 km kørsel opad med lav kadance (igen) blev toppen nået, mens det så småt blev skumring. Nu ventede ca. 30 km nedkørsel og vejen bestod selvfølgelig af grus eller måske rettere store sten. Trætheden gjorde, at rytterne var ret ligeglade med om cyklen ville tage skade. Selvfølgelig endte det med en punktering 200 meter før vejen igen bestod af asfalt. Efter slangeskift nåede rytterne tilbage til lejligheden kl. 20.45 godt trætte, men efter en kæmpeoplevelse.
Dag 6. (http://ridewithgps.com/routes/8112369)
Fredag var der mest stemning for en fladere tur mod sydvest. Dette blev en stille og rolig tur med flot landskab ude ved vendepunktet, Hruboskalsko, hvor der var kløfter og grotter. Efter en pause valgte rytterne at dele sig op i to grupper således at Kasper og Patrick kørte for dem selv, mens Simon og Jens fulgtes ad hjemad.
Dag 7. (http://ridewithgps.com/routes/9334711)
Lørdag og dermed sidste dag var den oprindelige plan at køre en kongeetape på 178 km og 3.800 højdemeter. Men efter afstemning var der ikke længere stemning for denne tur. Stigningsprocenter på plus 15% trak ikke længere. Så der blev lavet en rute mod syd på 147 km og kun 1.600 højdemeter. Dette valg var måske meget godt, idet turen blev gennemført med en gennemsnitstemperatur på 34,5 grader. Via samarbejde lykkedes det at gennemføre denne tur i samlet flok, selvom enkelte ryttere fik kriser undervejs. Slutningen af videoen viser nok meget godt, hvordan rytterne havde det til sidst. Om aftenen gik rytterne på restaurant for at spise en god middag. Middag inkl drikkelse kostede 280 kr i alt, hvilket viser prisniveauet i Tjekkiet meget godt.
Dag 8.
Søndag stod den på kørsel mod Danmark igen. Det lykkedes at komme til Sønderborg efter 12 timer inkl. en stor forsinkelse omkring Berlin pga. kø på motorvejen.
Herefter havde Simon så en køretur til Helsingør inden han næste morgen skulle møde på jobbet.
(linkede ruter er dem som vi kørte (dag 1 dog den vi skule have kørt). Nogle steder måtte vi dog vælge andre veje fordi det var MTB-ruter man røg ind på. Men det giver sig selv hvis man følger ruterne hvor man skal køre hen)
Hvordan er det så at holde cykelferie i Tjekkiet:
Veje: Enten er de super gode eller meget dårlige. Man skal have den indstilling at cyklen får tæsk. Men sjovt nok led rytterne ikke af ondt i røven.
Natur: Skove og marker ligner meget Danmark. Temperaturen er dog lunere og vinden ikke tung. Rent cykelmæssigt er terrænet hårdere end på Mallorca men nok knap så hårdt som området omkring Mt. Ventoix.
Befolkning: sikkert et venligt folkefærd, men de er ikke meget for at snakke andet en tjekkisk, polsk og sikkert russisk. Man kommer ikke ret langt med engelsk eller tysk.
Byen Janské Lázně: En kurby som ikke er overrendt af turister om sommeren. Men man møder mange handicappede som besøger de lokale kilder og sanatorier i håb om at få lindret deres smerter. Så generelt en stille og rolig by, hvor der ikke sker det store. Men der er mange restauranter at vælge imellem.
Turisme: Området er udlagt til turister fra Tjekkiet og Polen. Intet omkring turistområder henvender sig til vesteuropæere idet alt står på tjekkisk og polsk.