Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 1/1998).<BR><BR>Det er lørdag og ca. 20 er mødt op i klubben for at høre om den store vintertræning, som har så meget betydning for sæsonen, især for seniorerne. Men man skal også have plads til at gå ud og more sig med vennerne i byen en fre- eller lørdag nat, indtil første januar eller deromkring. For de små gælder det mere om at have det ”skide skægt” og få skudt en masse energi af ved at lege eller når de er ude i kondirummet med Armin Rotzler eller assistenten Benny Jacobsen. Grunden til der var mødt så mange op i klubben denne lørdag var fordi Michael Guldhammer ville komme og fortælle alt om vintertræningen. Derefter skulle vi også cykle en tur med ham.
Michael Guldhammer, som har kørt cykelløb i mange år og har været en af Danmarks helt store cykelryttere, skulle nok kunne lære os et eller andet om den lange og nogle gange kedsommelige træning. Så blev kl. 13.10 og foredraget kunne begynde. Han var meget afslappet, forståelig og så var det helt uden uforståelige tegninger og kurver. Han talte sådan at de små kunne forstå det, men vi store fik også en del ud af det. Det var måske mere baseret på seniorerne, men jeg tror alle fik noget ud af det. Efter halvanden time var han så mere eller mindre færdig med foredraget, og det knap så afslappende kunne begynde. Michael havde nemlig lovet os, hvis det var fint vejr kunne vi komme ud og cykle med ham, hvis vi da ville. Da alle var klædt om mødtes vi ude foran klubben for at få nogle kilometer knaldet af. Da jeg så Guldhammers vintercykel tænkte jeg: – er det hans sommercykel med et par røde skærme eller hva? Cyklen var monteret med Shimano Dura-Ace og 600, og det er ikke lige det man forbinder med en vintercykel. Vi kom i gang med træningen og efter nogle kilometer adskilte vi os fra de små, som kørte med Armin Rotzler, og vi ”store” kørte så med Guldhammer. Efter 60 km. Var vi nede i klubben igen, hvor de små var kommet hjem og begyndt på den varme kakao og kagen, som smagte ganske glimrende. Da Guldhammer havde fået noget indenbords takkede han og vi af for denne gang. Det var ikke fordi vi lærte så meget nyt, men man fik et par ting konstateret rigtig som man måske havde været i tvivl om var det rigtige.
Til sidst har jeg bare at sige: ”tak for en god lørdag”.