Af: Jesper Schack (SCK-Cykling 5/2002).
Afslutningen af sæsonen i år blev en hel del anderledes end normalt. Mens vores klubkammerater fightede om 1000 m. på tid og pokalhandicap, havde Lars Bo Marcussen og undertegnede valgt at deltage i ”Semena Internacionale de Ciclismo Masters 2002” på Mallorca.
Denne cykeluge bød på 3 forskellige løb for Masters (Veteraner): Europa Mesterskabet, Trofeo Internacional og et 3 etapers løb ”Vuelta a Mallorca 2002”. Derudover var der en sammenlagt konkurrence for alle 3 løb. Præmierne var store bl.a. ferier på Mallorca.
Jeg har tidligere kørt en hel del løb på Mallorca og jeg har altid været utrolig begejstret for afviklingen af dem.
Kører man kriteriums på rundstrækninger er disse 100 % afspærret og der står politi ved hver udkørsel for at sikre at der ikke kommer færdsel ind på ruten. Kører man landevejsløb sørger mindst 30 motorcykelbetjente for at fjerne ALT modkørende færdsel, og ikke kun for udbryder og hovedfelt, nej for alle grupper af ryttere.
Når man har deltaget i sådanne løb kan man slet ikke forstå at man i et færdselssikkerhedsfikseret land som Danmark afvikler landevejsløb, som man gør.
Præmierne har også altid været store på Mallorca, latterlige præmiecheks på 50 kr. findes simpelthen ikke her!
Jeg tror efterhånden at Lars Bo Marcussen var ved at være træt af at høre mig fortælle om disse løb, som jeg ellers gentagne gange har fortalt om de sidste 10 år. Så da jeg fandt ud af at det afholdtes denne uge på Mallorca tænkte jeg det var på tide at vise Lars Bo, hvad jeg havde snakket om.
Efter en træningstur på Mallorca i maj måned var Lars Bo hurtig med på ideen og turen blev planlagt i grove træk.
Den 5. oktober var det så vidt, og vi skulle afsted. Lars Bo havde sin kone og to børn med og de ”arbejdede” som henholdsvis kok og supportere for os. Vi havde planlagt at bo i mit hus, som ligger i Capdellá tæt ved Calviá, mens de fleste andre ryttere boede på det officielle løbshotel i El Arenal.
1. løb – EM.
Det første løb som vi skulle køre var Europamesterskaberne. Feltet bestod af H30-39 ryttere, mens selve mesterskabet var delt op i både H30-34 og H35-39.
Efter at have fået udleveret numre til både ryg og cykel, skulle vi skrive os ind. Her mødte vi 4 andre danskere, Jan Boye (H30) og Claus Christiansen (H40) fra Hillerød og Henrik Helt Hansen (H30) og John Bengson (H30) begge fra Amager. Derudover deltog Palle Rosendahl fra Værløse-Farum i H50. Disse ryttere havde tidligere deltaget i cykelugen, og bl.a. er Hentrik Helt Hansen tidligere bronzevinder i Europamesterskaberne.
H30 feltet skulle køre 74 km på en 7,4 km kriteriumsrundstrækning i El Arenal. Det er dette område som de tyske turister kalder ”Der Ballermann”. Der var mange sving, en sej bakke og en MEGET lang opløbstrækning på ca. 2,5 km med fliser og med en sej mod-sidevind denne dag.
Løbet startede i et fantastisk højt tempo, og med det store felt på 150 mand var det meget svært at holde en plads i feltet, og for mit eget vedkommende måtte jeg slippe efter 2½ omgang, heldigvis langt fra som den første. Efter yderligere 4 omgange var den gruppe jeg sad i 3 minutter efter feltet, hvilket betød vi skulle udgå.
Lars Bo derimod elsker jo at køre i så store felter og han har en placeringsevne som ingen anden. Men ikke nok med det, han var også med i flere af dagens udbrud.
Sidst i løbet kom 3 mand fri og de skulle afgøre sejren imellem sig. Det viste sig at den tidligere hollandske professionelle rytter Gert Jan Theunisse var den stærkeste og han vandt i suveræn stil spurten.
20 sekunder efter kom hovedfeltet med bl.a. Lars Bo. Lars Bo glemte alt om den samlede konkurrence i hele ugen, så han spurtede ikke rigtig med, men blev alligevel nr. 26 i klassen H35-39. En fantastisk flot placering.
Løbet blev i øvrigt kørt med en gennemsnitsfart på 44,3 km/t.
2. løb – Trofeo Internacional.
Det andet løb som vi skulle deltage i var næsten hjemmebane for mig. 2 gange skulle vi igennem den by hvor mit hus ligger, og den øvrige del af ruten er næsten lig med min træningsrute.
Løbet var på 81 km. med start i Magaluf. Ruten gik over Calviá, Puigpuyente, Galilea, Capdellá, Calviá, Puigpuyente, Galilea, Capdellá, Calviá, hvorefter der var opløb ved stranden i Palmanova. En fed rute, som jeg personligt havde set meget frem til, selv om jeg godt var klar over at med mine (manglende) klatreevner, ville ende langt nede i placeringerne. Her kørtes i ét samlet felt med både H30 og H40 ryttere, og der var 202 ryttere til start på denne solskinsdag.
Efter en hektisk masterstart med en masse skubben og masen, hvor jeg røg fra nr. ca. 25 ned til nr. 75, blev løbet givet frit på stigningen fra Palmanova til Calviá. Allerede der røg de første ryttere. Jego holdt mig selv med op til stigningen som ligger mellem Calviá og Puigpuyente og kom derefter til at køre i en gruppe på ca. 25 mand. I min ”hjemby” Capdellá havde Lars Bo’s børn skrevet vore navne på vejen og de heppede bravt på os.
Lars Bo så jeg ikke noget til før end at vi kørte forbi Calviá anden gang. Han var stået af og jeg forsøgte at få ham til at gennemføre, men det lykkedes ikke. Han havde måske nok glemt, at det var en gennemgående konkurrence! Det viste sig at han var kørt helt ud efter han havde passeret Galilea bjerget først gang.
Dagens tidsfrist var 30 minutter, og da vi var over Galiea for anden gang, synes jeg, at vi fik en melding om at min gruppe var ved at nå denne. Derfor valgte jeg at køre fra de andre. og det viste sig efterfølgende at resten af den gruppe jeg sad i ikke blev placeret, da de faldt for tidsfristen.
Jeg blev nr. 131, 29 minutter efter vinderen. Efter sådant et løb kan man sagtens forstå de store tidsforskelle, der opstår i de store etapeløb. Jeg slappede på intet tidspunkt af og jeg havde krise mange gange. Bedste dansker blev Henrik Helt Hansen på en 62. plads.
3. løb Vuelta a Mallorca – 1. etape Llucmajor – Llucmajor.
Denne 1. etape skulle køres på den flade del af Mallorca. Nu er det sådan, at når man siger den flade del, er det på ingen måde så fladt som i Danmark, så der var alligevel et par stigninger undervejs der skulle forceres.
Vejret var i løbet af natten skiftet til gråt og regnfuldt. Under selve løbet var der dog nogenlunde tørvejr.
Vi skulle køre 80 km., igen med 202 ryttere til start. Starten gik og det første stykke førte os fra Llucmajor til Campos, et 12 km. lige stræk. Her blev der kørt med 60 km/t. Igen måtte jeg erkende at formen bare ikke var til stede og jeg måtte slippe, igen heldigvis ikke som den første!
Lars Bo til gengæld var her virkelig i sit es. Igen fik han vist sine evner til at køre i store felter. Fire mand kom fri da der mangelde 1/3 af etapen og de holdt til mål hvor Werner Pinczker fra Østrig vandt. Hovedfeltet var på ca. 100 mand, og her formåede Lars Bo at arbejde sig op som bedste dansker på en 26. plads. Undervejs havde der været en del styrt på de glatte veje men alle danskere slap for en tur i asfalten.
3.løb Vuelta a Mallorca – 2. etape Son Ferriol – Son Ferriol.
Det var meget stille i bilen, mens vi kørte ud til starten i Son Feriol nord for Palma. Hele natten havde det nemlig regnet meget voldsomt, bl.a. var vandstanden i vores swimmingpool steget med mere end 10 cm., og der lå løse sten på alle veje. Samtidig var det løbets kongeetape med ruten: Son Ferriol, Esporles, Valldemossa, Deja, Soller, Col de Soller, Son Ferriol. en rute på ca. 100 km.
Efter at have gået rundt en del rundt omkring starten, valgte jeg til sidst af være en tøsedreng, så jeg meldte fra på etapen. Som min eneste trøst var der ca. 60 andre tøsedrenge. I stedet fik jeg plads i den finske servicevogn, så jeg fik da set lidt til selve løbet selvom finnerne allerede mistede deres folk efter 20 km, og derfor valgte at vende om til starten igen, det var lidt surt. Løbet var præget af mange styrt, både på lige vej men især på bjergvejene. I samme sving på en nedkørsel fra Deja til Soller præsterede 4 ud af 5 danskere at styrte. De første var Jan og John som pga. for høj fart styrtede oven i hinanden i dette sving. Herefter var det Claus’ tur til at ryge ned. Han røg helt ud i det net som er absolut sidste redning før et lodret fald på mere end 100 m. Claus ødelagde bl.a. sin hjelm som gik i to stykker. Ellers slap han utroligt heldigt fra styrtet. Den sidste der faldt var Lars Bo, som var blevet hægtet af tidligere på etapen. Claus stod og fægtede med arme og ben for at advare Lars Bo om det skarpe sving, hvilket resulterede i at Lars Bo panik bremsede og røg ned, dog heldigvis med meget lav fart og uden en skramme. mens Jan og John kunne fortsætte, måtte Claus for en sikkerhedsskyld med ambulance. Lars Bo valgte fejebakken bl.a. for at tage vare om Claus’ cykel. Han måtte dog under hele turen høre på en halvskør portugisisk rytter, som snakkede uafbrudt på portugisisk. Så lige da de kom ud af bussen, så Lars Bo ud som om han hellere ville have gennemført uanset vejr og vind end at høre på ham portugiseren.
Sejren gik igen til Gert Jan Theunisse, der også overtog den gule føretrøje. Bedste dansker blev en godt kørende Henrik Helt Hansen. Han endte på en 39. plads, efter han havde scoret point i både en pointspurt og i en af bjergspurterne.
3. løb Vuelta a Mallorca – 3. etape Alcudia – Ermita la Victoria (enkeltstart).
Så var vejret blevet godt igen, så humøret var i top i bilen, da vi kørte de ca. 70 km op til Alcudia, hvor sidste etape skulle afvikles. Etapen på 5,3 km. var en enkeltstart, hvor de første 4 km. indeholdt mange sving men ingen alvorlige stigninger, mens den sidste km. havde en 120 m. højdeforskel og mange hårnålesving. Der var igen 200 mand til start. Det var meget svært at lægge en taktik på sådan en rute, og lettere blev det bestemt ikke da vi prøvekørte den. Jeg valgte selv at køre 100 % fra start til slut, selv om jeg godt var klar over mine (stadig manglende) evner i bjerge ville jeg få en meget hård opgave. Lars Marcussen, Dinamarca, var den første af os to som skulle starte. Lars Bo kørte en hæderlig etape og endte som 2. bedste dansker på 101. pladsen i tiden 12,05 min. Herefter var det min tur til at komme afsted. Jeg synes selv jeg var motiveret, men allerede efter 200 m. var der en bil som kørte ud foran min ledsagermotorcykel så han måtte blokere, hvilket bevirkede jeg måtte helt over i den anden side af vejen for at komme udenom. Efter 2 km var det galt igen, en bil kom på tværs mellem motorcyklen og mig, så jeg måtte lave en Ole Olsen med klampen helt nede i asfalten, og op på et fortov for at komme ned på vejen igen, surt. Efter disse uheld var der ikke andet at gøre end at fortsætte med fuld fart. Og jeg skal love for at det blev hårdt. De sidste 1000 meter er de hårdeste jeg nogensinde har kørt. Jeg havde heldigvis monteret reservegearet 39-23 (jeg plejer altid at kunne klare mig med 39-21), ellers var jeg ikke kommet op. Stigningen var simpelthen så modbydelig at jeg ikke kan finde på noget som helst at sammenligne med. Jeg kan kun anbefale ryttere som skal til Mallorca næste forår at køre en tur på denne bakke. Min tid blev trods uheldene 12,31 min. som rakte til en 116. plads. Bedste dansker blev igen Henrik Helt på en imponerende 21. plads 44 sek. efter vinderen Josep Maria Lloret fra Spanien, som kørte 10,01 min.
Gert Jan Theunisse præsterede at komme for sent til start, så han mistede sin gule førertrøje allerede inden han var startet. Samlede vinder af læøbet blev Abdon Vich Alvarez fra Mallorca, mens bedste dansker blev Henrik Helt på en 30. plads 6,51 min. efter vinderen.
Afslutningen.
Hele ugen blev afsluttet på Casino Mallorca med galamiddag, Las Vegas show og præmieoverrækkelse. Vi danskere kom til at sidde sammen, og det var en festlig afslutning på hele arrangementet.
Denne uge var nok noget at det mest fantastiske Lars Bo og jeg har oplevet i vores lange cykelkarriere. Vi er allerede overbeviste om at vi skal med næste år igen. Blot er vi også enige om at vi skal have flere kilometer i benene og at vi vil gennemføre alle etaper.