Vedtægter

Vedtægter for Sønderborg Cykle Klub
stiftet den 17. juni 1940

seneste ændring vedtaget på generalforsamlingen den 5. marts 2009

1. Klubbens navn er: SØNDERBORG CYKLE KLUB (SCK), og den er hjemmehørende Sønderborg.

2. Klubbens formål er at fremme cykelsporten på såvel motions- som konkurrenceplan.

3. Klubben er medlem af Jydsk/Fynsk distrikt under Danmarks Cykle Union, og underkastet disses love og bestemmelser.

4. Som medlemmer optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål. Indmeldelse sker ved aflevering af indmeldelsesbanket til formand eller kasserer. Udmeldelse skal ske skriftligt inden 1. januar.

5. Kontingent og betalingsform fastsættes for et år af gangen, på den ordinære generalforsamling. Der betales altid forud.

6. Når et medlem er i kontingentrestance for et år, kan bestyrelsen, med mindst 8 dages varsel ekskludere vedkommende. Ingen der er ekskluderet på grund af kontingentrestance, kan optages på ny, som medlem af klubben, før vedkommende har betalt sin gæld til klubben.

7. Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed. Beslutninger træffes ved relativt stemmeflertal, dog kræver vedtægtsændringer, at mindst 3/4 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer, stemmer for vedtægtsændringen på den ordinære generalforsamling.
Såfremt det nødvendige antal stemmeberettigede medlemmer ikke stemmer for vedtægtsændringen på den ordinære generalforsamling, kan der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling. På den ekstraordinære generalforsamling skal mindst halvdelen af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer stemme for vedtægtsændringen.

8. Stemmeberettiget er alle enkeltpersoner efter mindst 6 måneders medlemskab, med en stemme pr. person. Dog har medlemmer under 14 år ikke stemmeret.

Der kan ikke stemmes ved fuldmagt, og det er en betingelse den stemmeberettigede ikke er i kontingentrestance, for at afgive gyldig stemme.

9. generalforsamling afholdes hvert år i februar måned. Skriftlig indkaldelse f.eks. i klubbladet eller på klubbens hjemmeside skal finde sted med mindst 14 dages varsel.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte:

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Beretning fra eventuelle udvalg

4. Kasserers fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse

5. Behandling af indkommende forslag

6. Fastsættelse af kontingent og betalingsform

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter

8. Valg af 2 revisorer og 1 suppleant

9. Valg af evt. udvalg

10. Eventuelt

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, fremsendes skriftlig til formanden senest 8 dage inden generalforsamlingen afholdes. Forslag til vedtægtsændringer kan kun fremsættes til den ordinære generalforsamling, og skal være formanden i hænde senest 1. januar. Ændringsforslaget fremsendes skriftlig f.eks. gennem klubbladet til medlemmerne sammen med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.

10. Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller såfremt 1/3 af de stemmeberettigede medlemmer anmoder skriftligt derom, med angivelse af dagsorden.
En ekstraordinær generalforsamling kan kun behandle det/de forslag/emner, der har foranlediget dennes indkaldelse, og skal afholdes senest tre uger efter anmodningen er kommet formanden i hænde. Indkaldelse skal ske efter de samme regler som er gældende for ordinær generalforsamling.

11. Klubbens daglige ledelse består af en bestyrelse, der repræsenterer klubben i alle forhold. De på lovlig måde vedtagne beslutninger forpligter klubben. Dog kræver optagelse af lån i klubbens navn en forudgående generalforsamlings godkendelse. Klubben tegnes af formanden og/eller kassereren hver for sig til den daglige drift.
Bestyrelsen består af: Formand, kasserer, 5 menige bestyrelses-medlemmer. Generalforsamlingen vælger i lige år formand og 2 menige bestyrelsesmedlemmer for 2 år, og i ulige år kasserer og 3 menige bestyrelsesmedlemmer for 2 år. Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med sekretær og evt. andre poster efter behov. Hvis et bestyrelsesmedlem er ude af stand til at varetage sit hverv i over en måned, indkaldes 1. suppleanten som stedfortræder.
Ryttere med licens vælger en rytterrepræsentant 1. uge i februar.

12. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, såfremt mindst 4 af dens medlemmer er til stede. Bestyrelsens beslutninger kræver mindst 4 stemmer for, før beslutningerne er gyldige.
Over bestyrelsens handlinger fører sekretæren protokol.
Rytterrepræsentanten kan deltage i bestyrelsesmøderne, men uden stemmeret. Mindst 5 dage før et bestyrelsesmøde, fremsender formanden dagsorden til bestyrelsen og rytterrepræsentanten.

13. Regnskabsåret går fra den 1. januar til 31. december. Regnskabet føres af kassereren, og skal revideres senest 7 dage før den ordinære generalforsamling. Samtlige underbilag, og revideret regnskab skal være tilgængeligt på sidste klubmøde inden generalforsamlingen. Regnskabet skal forsynes med revisorens påtegning, og forelægges på den ordinære generalforsamling.

14. Bestyrelsen kan udelukke ethvert medlem, der efter bestyrelsens skøn, modarbejder klubben og dens formål.


Spørgsmålet om udelukkelse kan afgøres på en ekstraordinær generalforsamling, ifølge reglerne for afholdelse af sådanne. Eller den udelukkede kan skriftlig anmode herom til formanden senest 1. oktober og fordre spørgsmålet om udelukkelse afgjort på førstkommende ordinære generalforsamling

Den udelukkede har ret til at deltage i den generalforsamling, hvor spørgsmålet om udelukkelse afgøres.

Licensryttere skal såvel under træning, rette sig efter klubbens lederes anvisninger, vedrørende påklædning, optræden m.m.

I modsat fald kan bestyrelsen suspendere vedkommende for et tidsrum, hvis længde afhænger af forseelsens art og bestyrelsens skøn.

15. Opløsning af klubben kan kun finde sted på en ekstraordinær generalforsamling, hvor mindst 4/5 af de stemmeberettigede medlemmer er til stede, og stemmer for opløsningen.

En sådan ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes ved skriftlig med-delelse til samtlige medlemmer.

Såfremt det nødvendige antal stemmeberettigede medlemmer ikke møder op, indkaldes til ny ekstraordinær generalforsamling med 14 dages varsel, hvor mindst 4/5 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer skal stemme for opløsningen. Den nye generalforsamling kan tidligst afholdes 14 dage efter den første ekstraordinære generalforsamling.

Ved klubbens opløsning skal evt. gæld først afvikles. De resterende midler indsættes på en spærret konto i mindst 5 år, de kan dog frigives såfremt der startes en ny cykelklub med licensryttere under Danmarks Cykel Union. Såfremt der ikke er stiftet en ny cykelklub inden for det nævnte tidsrum, stiftes et legat til licensryttere under uddannelse.

Formuen bestyres af en dertil valgt advokat.

Således vedtaget på generalforsamlingen d. 5. marts 2009

Vedtægter som pdf-fil