Af: Jens Lausten Hansen (SCK-Nyt 1/1991).
Den 2. december var det Vinter Cup ved Fåborg, der stod på programmet. Men inden vi kom derover, var der en del problemer som skulle løses først.
Da Christian Rotzler og jeg tilmeldte os kun 2 dage før, fik vi at vide, at der ikke var plads i den røde bu. Så vi skulle cykle derover, hvilket ikke var det store problem. Lørdag eftermiddag ringer Arne Simonsen for at meddele, at færgen ikke sejler kl. 8 men først kl. 10. Da starten går kl. 10.00, måtte vi over Lillebæltsbroen. Så det med at cykle derover ville ikke være den bedste ide. Arne foreslog, at vi skulle mødes kl. 6 for at køre udenom. Der ville være plads i bussen, da Viggo Clausen og Thomas Hansen ville køre selv, og Anders Bengtson ikke ville med, når vi skulle af sted så tidligt.
Næste morgen, da vi mødtes, er Christian punkteret. Men det er efterhånden ikke nogen nyhed. Vi kører af sted i bussen uden varme. Da vi kommer ud på motorvejen iser frontruden pludselig til. Lars Nielsen forsøger at kravle ud af sideruden for at fjerne isen, men det lykkedes ikke. Så vi må ind til siden.
Vi kommer til Svanninge i god tid, så vi kunne nå at få varmen igen. Christian får skiftet slange og mener, at nu holder den. Viggo og Thomas ser vi ikke noget til, da de synes køreturen var for lang.
Lige inden starten mærker jeg Christian dæk efter, men han overbeviser mig om, at det vil holde luft. Starten går, og vi når post 1, og Christian er punkteret. Han pumper dækket op igen, men det holder kun 10 meter. Jeg giver ham en slange og siger, at vi mødes ved post 13, da den er let at finde. Der er ingen grund til, at hele dagen skulle spildes på rund af en punktering.
Nu hvor jeg var alene, tager det lidt tid at orientere sig. Men post 2 er let at find. Ved post 3 møder jeg Arne og Lars. De kan ikke finde posten. Efter at have ledt et par minutter bliver jeg sur over at have spildt tiden på en post, der ikke er til at finde. Så nu skal der fart på. Det kom der kun til første sving, for så lå jeg og rodede rundt på jorden. Lidt fortumlet kører jeg videre, og fortsætter ligeud hvor jeg skulle have været til venstre. Dog opdager jeg fejlen efter et par sekunder. Alligevel lykkes det mig at få sendt et par ud af kortet. Da jeg rigtig får studeret kortet ser jeg at post 3 ligger tæt på. Jeg var før drejet en vej for tidligt. Så den bliver hurtigt fundet sammen med andre poster i skoven.
Derefter går det til post 13, hvor Christian ikke er til at se. Her får jeg et nyt kort udleveret, og det viser sig at de nye poster ligger tæt på de gamle poster. Derfor er de ikke så svære at finde. Jeg forsøger at nå post 11, men da jeg når hen i det område, hvor den skulle ligge, opgiver jeg på grund af tidmangel. I stedet når jeg 2 andre poster. Da jeg kommer tilbage står Christian omklædt. Hvad var der mon sket.
Efter jeg havde forladt ham, havde han skiftet slange. Men den nye holdt kun 500 meter. Så skiftede han tilbage igen, i håb om at den ville holde bedre. Da han træder til, drejer pedalerne rundt uden virkning på baghjulet. Ved nærmere undersøgelse viser det sig, at navet er brækket ved kransen. Det var ikke Christians heldigste dag, var vi alle enige om.
Senere fik vi oplyst, at jeg havde kørt os til en 4. plads. Desværre (for os) havde Frede Graversen og Søren Vig fået en 2. plads. Da begge par fik en førsteplads i Sønderborg, ligger vi ”kun” på 2. Pladsen. Christian og jeg har besluttet, at når slutstillingen skal gøres op, vil disse 2 par stå i omvendt rækkefølge. Arne og Lars fik en 23. plads. Der deltog små 40 par.