Referent: Bente Rotzler (SCK-Nyt 5/1998).
Vintertræning 97/98 foregik på en ny forbedret måde med bodybike og styrketræning. Dette har forbedret de fleste rytteres råstyrke. Også træningsdiciplinen i cykeltræningen har gennemgående været høj. Flere ryttere havde ca. 4-5000 km på bagen inden sæsonstarten.
Sæson 1998: Indledningsløbet er altid spændende fordi det kan give et fingerpeg om træningsindsatsen vinteren igennem har været den rigtige. Sønderborg Cykle Klub rytterne lagde meget flot ud med flere 1. pladser og skammelpladser i stort set alle klasser, hvor vi var repræsenteret.
Træning gennem sæsonen: Der har været utroligt fremmøde og kørelyst dog med dalende tendens mens ”Tour de France” blev kørt. Det vil der blive taget højde for i 1999, hvor træningstidspunktet rykkes en smule.
Resultater: Først og fremmest har sæsonen budt på personlige forbedringer for flere af de nye ryttere. Men hele klubbens niveau er hævet med måske 10-15 %.
Ungdom 174 point / 3 ryttere: Oprykning fra ungdom 2 til ungdom 1, samt oprykning fra ungdom 1 til junior. Udtagelse til internationale opgaver på lands- og distriktshold. Medaljer ved DM for børn og unge. Generelle placeringer i top 5 gennem hele sæsonen.
Junior: 110 point / 4 ryttere: Oprykning til B-klassen. Udtagelse til internationale opgaver på lands- og distriktshold, herunder NM. Deltagelse i DM med hæderlige resultater. Flot kørsel gennem hele sæsonen. Et højt ambitionsniveau og med store forventninger.
Begynderklassen: 56 point / 6 ryttere: Oprykning til højere klasse til 4 ud af 6 ryttere. Enten gennem indkørte point eller efter valg for at få større udfordringer i C-klassen. Rytterne har enten haft personlige forbedringer stort set over hele linjen.
C-klassen: 17 point / 2 ryttere: De første oprykninger til klassen skete i september. Pæne resultater af de oprykkede ryttere.
B-klassen: 17 point / 2 ryttere: I denne klasse fik vi en langsom start med modgang. Men der blev bevist sejhed og viljestyrke, hvilket gav et flot efterår med et højt niveau.
H30 (ryttere over 30 år): 21 point / 5 point: De point blev indkørt af 1 rytter, som havde en god sæson, samt et sydjysk mesterskab.
I alt har ungdom- og seniorrytterne indkørt 377 point.
Sydjysk mesterskab i Tønder: Dette løb bør fremhæves i Sønderjysk sammenhæng, da vi her beviste at Sønderborg Cykle Klub er med fremme som den toneangivende klub på de sydlige himmelstrøg. Tre guld-, fire sølv- og to bronzemedaljer blev udbyttet. Det taler for sig selv.
Lidt statistik: Ovenstående kan måske forklares lidt med følgende tal: Fra 1. januar til 1. oktober (9 mdr. – 270 dage) har de 13 ryttere der har deltaget i fællestræningen i ungdom/seniorgruppen tilsammen kørt 144.000 trænings- og løbskilometer. Højeste 20.000 km og mindst 6.000 km. Gennemsnitligt 11.000 km. pr. rytter med 30 km/t i gennemsnit = 367 timer – ca. 10 arb.uger, og det ved siden af arbejde og skole m.m.
Drenge-pigerytterne: Også drenge- og pigerytterne har ydet en god indsats både til vintertræning, samt sæsonen igennem. Her har været en oprykning, fra mellemste tilældste drenge. Alle ryttere har også her haft personlig fremgang.